dejlige dage i det svenske

* fårehyrden og hendes mand

* fårehyrden og hendes mand

Jeg har haft nogle dejlige dage hos min svigerinde og svoger i Sverige. Det var helt underligt at være af sted uden min mand, ja det er faktisk lang tid siden en af os har været hjemmefra i flere dage uden den anden.  Trods dårlig telefon dækning i de svenske skove lykkedes det – når jeg nærmest hang ud af vinduet – at få samtaler igennem til min mand, når jeg lige skulle høre, hvordan det gik derhjemme. Jeg kunne mærke, hvordan det gjorde mig godt at være deroppe i den fantastiske natur. Ro, lange ture, dybsindige samtaler med min svigerinde, hjælpe hende med at sætte fårehegn op ( de små nye lam skulle jo nødig løbe ud), sætte sig ved et veldækket morgen, middag og aftensbord som en anden turist på ferie – åh så velsignet dejlig en afslapningsferie. Min svigerinde er sej-  altid i gang med et eller andet. Hun er en fantastisk coach –  skulle du få brug for det,  så prøv hende www.JEF-Coaching.com  –  hun er fårehyrde, hun synger i kor en gang om ugen + når de er på koncerter rundt omkring, hun passer en stor køkkenhave og huset er ofte fuldt af besøgende. Så ja, jeg føler mig virkelig privilegeret over at have tilbragt nogle dejlige dage på deres dejlige sted. Jeg nåede da også at give et lille lynkursus i filtning. Hun ville nemlig gerne lære at lave siddestykker. Det er en dejlig ting at have noget at sidde på, når der er brug for et lille hvil på de lange gåture i skovene, og så kunne hun også godt bruge et at sidde på i bilen.

Dette indlæg blev udgivet i -. Bogmærk permalinket.