Udstilling i Dragør er vel overstået

Så er en dejlig uge i Havnegalleriet, Dragør vel overstået. En god og velbesøgt udstilling kan vi nu se tilbage på. Tak til alle jer, som kom forbi.

Vi er nu gået i gang med at supplere vores produkter op, så vi er klar til den næste udstilling, som er på Fyn

 Eventyrlig Kunst, Bogense –  fredag 13.april kl.14-19
og fernisering kl.17
lørdag 14.april og søndag 15.april kl. 10-17

   

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Udstilling i Dragør er vel overstået

Udstilling i Havnegalleriet, Dragør

Her er som lovet  tidspunkter for udstillingen i Dragør.

Fernisering 30.marts kl. 11-18

Herefter hver dag kl. 11-18   (31.marts-4.april)

Sidste dag 5.april kl. 11-14

Min mand og jeg glæder os til at vise dig, din familie og venner vores kunsthåndværk. Det kan være ved ferniseringen eller en af de andre dage i Havnegalleriet. I er hjertelig velkommen.

 

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Udstilling i Havnegalleriet, Dragør

Kommende udstilling

HAVNEGALLERIET  i Dragør     torsdag 29. marts  –  torsdag 5. april  2018

Vi havde lejet galleriet en uge i 2017, og det var vi rigtig tilfredse med, så denne succes vil vi nu gentage i 2018 🙂 Vi glæder os til at vise dig og nye interesserede, hvad vi har produceret siden sidst på værkstedet.

Her er en lille forsmag på, hvad der kommer med på vores udstilling i Havnegalleriet i Dragør den 29. marts – 5. april 2018. Når vi nærmer os datoen, vil jeg skrive angående åbningstider.

Australsk Merinould filtet på silkeponge str. 35 x 155

Håndfiltet armbånd el. halskæde med perledekoration

Australsk Merinould filtet på gaze str. 25×158

Australsk Merinould filtet på silkeponge str. 30×124

Australsk Merinould filtet på gaze str. 28×163

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Kommende udstilling

Kreativitet på værkstedet

I kalenderen strømmer det ind med nye udstillingsaftaler i 2018. Det er dejligt og spændende, men det kræver jo, at der er designs nok at tage med på de enkelte udstillinger 🙂

Så jeg er i fuld gang på værkstedet med nye designs. Der bliver kreeret i både uld, tekstil, glas, keramik og smykketråd.

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Kreativitet på værkstedet

Glædelig Jul og Godt Nytår

Tak for et dejligt og begivenhedsrigt 2017.

Det er dejligt at tænke tilbage på de gode messer og udstillinger, jeg har haft i årets løb. Dejligt at så mange kom forbi, så og købte af mine produkter. Dejligt med alle de positive tilbagemeldinger jeg har fået fra glade købere . Dejligt med de positive tilkendegivelser jeg har fået fra kursister på mine filtekurser.

Dejligt at tænke på, at 2018 skal jeg fylde med lignende dejlige oplevelser. Husk at følge med på min kursusside. Det første kursus i 2018 er fredag den 26. januar kl. 13-16. Ligeledes vil jeg løbende på bloggen orientere om kommende messer og udstillinger.

Jeg ønsker alle en rigtig Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår.

P.S. Jeg har en lille udstilling af mine tørklæder i Galleri Soya, Slotsgade 15 (Frederiks Torv) 3400 Hillerød

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Glædelig Jul og Godt Nytår

Kulturhuset Kilden i Brøndby

Jeg siger mange tak for en dejlig eftermiddag i Kulturhuset Kilden den 3. dec. og tak til alle som fandt vej til min udstilling.

Lidt stemning fra dagen kan du få ved at klikke her

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Kulturhuset Kilden i Brøndby

Kulturhuset Kilden i Brøndby

Jeg har en lille salgsudstilling den 3. dec. (1. søndag i advent) i Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, 2605 Brøndby

Jeg står ved siden af cafeen. Min mand Morten Funder har fernisering med sin fotokunst denne dag, og hans billeder vil være at se i Kilden hele december måned.

Kl. 13,15 vil Morten fortælle om sin fotokunst. Hele arrangementet varer til kl. 16

Kom og se, om jeg har lige præcis de personlige julegaver, du har brug for 🙂

 

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Kulturhuset Kilden i Brøndby

Alletiders Roskilde Jul

Så tager jeg til Roskilde og indretter en hyggelig stand med mine tørklæder, brocher, spændende halskæder, små tasker og kosmetikpunge til det mest nødvendige. Alt sammen håndlavet af mig. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen. Jeg står på stand nr. 856. Det er oppe ved scenen.

Lidt info fra Musicon:

D. 25. & 26. november 2017
kl. 10:00 – 16:00

Her vil et bredt udvalg af unikke stande stå klar til at give dig den allerbedste julestemning.

Der vil være alt fra kunsthåndværk til delikatesser, juledekorationer og julepynt.

Derudover byder vores café på et bred udvalg af mad og drikke,
julemanden kigger forbi, der vil være underholdning på scenen,
gratis krea-workshop og et stort legeområde til børn og barnlige sjæle.

Entré er gratis for alle og der er mulighed for parkering tæt på hallen.

Vi glæder os til at se dig!

GRATIS ENTRE OG PARKERING

CAFÈ

GRATIS KREA-WORKSHOPS

UNDERHOLDNING OG MUSIK

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Alletiders Roskilde Jul

Julemarked på Kragerup Gods

Så er julemarkedet på Kragerup Gods vel overstået. Jeg siger tak til alle jer, som fandt vej til min stand den 11. og 12. nov. Der var mange besøgende begge dage.

Hvis du vil have en fornemmelse af den fine julestemning, der var disse dage, skulle du se den lille video, som Morten har lavet for mig 🙂  klik her

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Julemarked på Kragerup Gods

Personlig gave

Kragerup Gods den 11. – 12. nov. kl. 10-16 har jeg en stand. Jeg står udenfor ved herskabsstaldene. Standen vil være fyldt med lækre silke og uld tørklæder, brocher, små tasker og kosmetikpunge til det mest nødvendige og spændende halskæder. ***Min gine med et af de lækre tørklæder viser, hvor jeg står 🙂

Jeg står klar til at råde- og vejlede dig til sammensætning af en personlig gave, til en du holder af – eller til dig selv.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig. Vi ses på Kragerup Gods, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds-Vedby.

 

Udgivet i - | Kommentarer lukket til Personlig gave